Konferencer om planterig kost til småtspisende ældre og patienter

Konferencer om planterig kost til småtspisende ældre og patienter

Hvornår

13. maj 13:00 - 22. maj 17:00

Hvor

Aarhus: Tirsdag den 13. maj 2025, kl. 13.00-17.00, Solsalen (Fjerdgade Forenings- og Fritidshus), Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Århus C
Kongens Lyngby: Torsdag den 22. maj 2025, kl. 13.00-17.00, DTU Skylab, ARENA, Centrifugevej 374, 2800 Kongens Lyngby

Arrangør

Plantebaseret Videnscenter, DTU Fødevareinstituttet, Øko++ og Herlev-Gentofte Hospital, Ernæringsenheden

Kontakt

Tina Beermann
tb@videnscenter.dk

Konference

Konferencer om planterig kost til småtspisende ældre og patienter

Hvordan kan vi gøre måltider til småtspisende ældre og patienter mere planterige og samtidig sikre nok protein? Kom og hør om konkrete erfaringer, nye opskrifter, ernæringsmæssige perspektiver, beboeres smagsbedømmelser samt potentialet for en mere bæredygtig omstilling i den offentlige forplejning. Vi inviterer til to konferencer, som afholdes den 13.5.2025 i Aarhus og den 22.5.2025 i Kgs. Lyngby.

Foto af flydende fødevare som er udviklet til ældre og patienter
Foto: Deborah Ryan

Invitation til en eftermiddag med fokus på, hvordan vi kan skabe mere grønne måltider til småtspisende ældre og patienter i den offentlige forplejning ved at optimere brugen af proteinrige planteprodukter.

De to konferencer præsenterer resultater fra projektet ”Planterig forplejning til ældre og patienter”, der har undersøgt, hvordan proteinrige råvarer som bælgfrugter, nødder og frø kan indgå og bidrage til velsmagende og næringsrige måltider. Formålet med projektet er at opbygge viden og udbrede erfaringer med at anvende flere plante- og proteinrige råvarer i forplejningen på plejehjem og hospitaler.

Det er følgende projektpartnere, der inviterer til konferencerne: Plantebaseret Videnscenter, DTU Fødevareinstituttet, Øko++ og Herlev-Gentofte Hospital, Ernæringsenheden. Projektet er støttet af Plantefonden.

Konferencen, som holdes på dansk, henvender sig til relevante aktører, forskere, køkkenledere og medarbejdere i offentlige køkkener, kliniske diætister og ernæringsfaglige, sundhedsprofessionelle i ældrepleje og hospitalsforplejning, kommunale og regionale ledere og konsulenter med ansvar for madservice og bæredygtighed.

Tid og sted

Aarhus: Tirsdag den 13. maj 2025, kl. 13.00-17.00, Solsalen (Fjerdgade Forenings- og Fritidshus), Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Århus C.

Kongens Lyngby: Torsdag den 22. maj 2025, kl. 13.00-17.00, DTU Skylab, ARENA, Centrifugevej 374, 2800 Kongens Lyngby.

Program

Programmet byder på:

  • Best Practice fra kommuner og regioner, der har arbejdet med grønne proteiner.
  • Ernæringsmæssige overvejelser og evidens for planterig forplejning til småtspisende.
  • Udvikling og implementering af 20 nye opskrifter baseret på økologiske, proteinrige, plantebaserede råvarer.
  • Resultater fra smagsbedømmelser blandt ældre borgere.
  • Økonomisk og klimamæssig analyse af de 20 nye opskrifter.
  • Ledelsesmæssige erfaringer med at ændre køkkenpraksis.
  • Paneldebat: Hvordan kommer vi videre i omstillingen mod mere planterig forplejning?
  • I pausen serveres smagsprøver på nogle af de nye retter.

Tilmelding

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. 
Tilmeld dig til konferencen i Kgs. Lyngby.
Tilmeld dig konferencen i Aarhus.

Kontakt

Kontakt Tina Beermann for yderligere oplysninger: tb@videnscenter.dk