Her uddanner DTU ingeniører med ekspertise i Arktis

Lyttet til historier om Arktis

Det lå i kortene, at Finn Nørgaard-Pedersen skulle blive ingeniør. Han har altid været interesseret i det naturfaglige og i at bygge forskellige ting. Da han blev færdig i gymnasiet, arbejdede han halvandet år som assistent i et betonlaboratorie, hvor han kom ind i byggebranchen og fik interesse for de mange spændende projekter.

Men det har også haft betydning, at hans forældre førhen arbejdede som geologer i Arktis og Antarktis. Gennem årene har Finn Nørgaard-Pedersen derfor lyttet til fascinerende historier om at leve i et barsk klima med permafrost, gletsjere, is og temperaturer ned til minus 50 grader.

Nu er han selv i gang med at lære, hvordan man bygger huse og anlægger veje i arktiske områder. Når han er færdiguddannet, drømmer han om at være anlægsingeniør i Arktis:

”Jeg håber på at komme til at arbejde med nogle spændende anlægsprojekter som f.eks. havneprojekter. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil arbejde i Arktis hele livet, men så vidt jeg har erfaret, er der også en del arktiske ingeniører, som arbejder hjemme i Danmark. Men nu må vi se, hvad tiden bringer.”

Sisimiut og Ballerup

Uddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem Sisimiut i Grønland og DTU Ballerup Campus i Danmark og giver en grundlæggende forståelse for det bygnings- og ingeniørfaglige og en stor viden om Arktis.

I løbet af studiet kommer de studerende i praktik i Grønland, Norge, Canada eller et andet sted i Arktis. De bliver også involveret i innovationsprojektet Innovation Pilot, hvor de sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger skaber innovative løsninger på konkrete cases. Uddannelsen bliver afsluttet med et diplomingeniørprojekt.

Og der er rift om de færdiguddannede ingeniører. Halvdelen af de 185 diplomingeniører fra Arktisk Byggeri og Infrastruktur, som er uddannet på DTU i Sisimiut, bliver i Grønland og får job.

Mange får job i det private erhvervsliv i rådgivende ingeniørvirksomheder og entreprenørbranchen, hvor de arbejder med byggepladsstyring, tilsyn og vedligehold på bygninger og veje. Andre får job hos kommunerne og arbejder med planlægning, byudvikling og vedligehold.

Fælles for de færdiguddannede ingeniører er, at de kommer med en viden om at holde fokus på forsyningslinjer og logistik. Det fortæller Thomas Ingeman-Nielsen, der er studieleder på diplomingeniøruddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur:

”Arktisk Byggeri og Infrastruktur giver de studerende en bred uddannelse, hvor de får kendskab til mange forskellige emner. Men vi lægger særlig vægt på, at de får kendskab til byggepladsstyring og logistik. Simpelthen fordi det er så vigtigt at få tingene til at køre heroppe, hvor forsyningslinjerne er udfordrede. Hvis man ikke har styr på logistikken, kan man derfor ende med at mangle materialer, mandskab eller noget helt tredje. Og måske går der et halvt år før næste skib kommer.”

Mød to studerende fra Arktisk Byggeri og Infrastruktur

Hvorfor har du valgt uddannelsen?

”Jeg nyder at være udenfor og udføre målinger og rigtige beregninger i stedet for kun at sidde med bøgerne. Det er det bedste valg, jeg har gjort at tage den her uddannelse. Jeg elsker det bare.”

Hvad vil du gerne bruge uddannelsen til?

”Jeg overvejer at arbejde i et ingeniørfirma i Nuuk, når jeg er færdiguddannet.”

Hvorfor har du valgt uddannelsen?

”Jeg blev lidt inspireret af min morfar, der arbejdede som tømrer. Jeg kan godt lide at arbejde med byggeri. På uddannelsen lærer vi meget nyt som i dag, hvor vi bliver klogere på at bestemme bjergarter og strukturer. Og så kan jeg godt lide, at uddannelsen begynder i Grønland.”

Hvad vil du gerne bruge uddannelsen til?

”Jeg vil gerne arbejde i Grønland, hvor der er et stort behov for vores kompetencer inden for byggeriet. Men jeg har heller ikke noget imod at arbejde i et andet land.”