Bæredygtigt byggeri

Hvad er bedst for klimaet – renovering eller nedrivning?

Er det bedre for klimaet at rive dårligt isolerede boliger ned til fordel for mere energieffektivt nybyggeri? Nej, mener DTU-forsker, der har analyseret 120.000 nedrivninger og fundet tre årsager til, at bygninger bliver revet ned.

Illustration af byggeri af boliger oven på de eksisterende bygninger af Høje Taastrups tidligere rådhus med træer og grønne områder i forgrunden.
Oprindeligt var det planen, at Høje Taastrups tidligere rådhus skulle rives ned for at opføre boliger, men i stedet valgte bygherren at bevaren bygningen og omdanne den til lejligheder samt bygge huse ovenpå. Foto: Visualisering af Lendager Arkitekter

Fakta

Tre faktorer øger risikoen for, at en bygning nedrives frem for renoveres, viser Rune Andersens forskning:

Loftshøjden
Hvis der er lavt til loftet, er der ikke plads til tekniske installationer, hvis man omdanner en bygning fra f.eks. boliger til kontorer.

Bærende konstruktioner
Bærende indervægge gør det sværere at omdanne bygningen, fordi rummenes dimensioner er mere fastlåste.

Det er en industribygning
2/3 af alle nedrevne kvadratmeter er industribygninger inden for landbrug, kontorer, produktion og serviceerhverv. Det skyldes, dels at de er sværere at transformere til andre formål, dels at de kan ligge på mindre attraktive adresser i forhold til at konvertere dem til boliger.

Bevaring er bedst

Ofte argumenterer byggefirmaer for, at det er bedre for klimaet at rive ældre boliger ned, fordi de er i dårlig energimæssig stand, hvorimod et nybygget hus kræver langt mindre energi at varme op.

Men ifølge Rune Andersen er det langtfra altid tilfældet. Han har været med til at regne på, hvad klimabelastningen er ved at energirenovere et parcelhus fra 1970 ved f.eks. at udskifte vinduer og isolere ydervægge, og sammenlignet det med at bygge nyt. Konklusionen er, at renoveringen belaster klimaet halvt så meget som et nybygget murstenshus.

”Det kommer selvfølgelig an på, hvor omfattende en renovering eller ombygning der skal til, men det kan stort set altid svare sig at bevare end at rive ned ud fra et klimamæssigt perspektiv,” siger Rune Andersen.

Klimamæssig bevaringsværdi

Men nogle gange er det billigere at rive ned og bygge nyt frem for at renovere, både for privatpersoner og bygherrer. Når man river en bygning ned, så betaler man ikke ejendomsskat, mens man bygger nyt, hvorimod man stadig hænger på udgifterne, mens man renoverer.

For Ikano Bolig vil det umiddelbart blive 3.000-4.000 kr. dyrere pr. kvadratmeter at bevare Høje Taastrups gamle rådhus end at rive det ned.

”Lige nu er det dyrere at transformere en bygning end at bygge nyt, hvilket et eller andet sted er helt sindssygt,” siger René Brandt og fortsætter:

”Men jeg har et håb om, at vi med dette projekt kan være med til at ændre på det.”

Derfor mener Rune Andersen, at det er nødvendigt at regulere byggeriet og gøre det mere attraktivt at renovere, bl.a. ved at gentænke, hvad der gør en bygning bevaringsværdig.

”Det eneste redskab, vi har til at regulere nedrivninger, er at gøre bygninger bevaringsværdige eller fredede,” siger han.

I dag er det meget få bygninger, som er fredede. Samtidig er bygninger opført efter 1960 typisk ikke undersøgt for bevaringsværdi, fordi de ved indførelsen af det såkaldte SAVE-system i 1990’erne til kortlægning og udpegning af bevaringsværdige bygninger blev betragtet som nye. I stedet foreslår Rune Andersen, at man opdaterer SAVE-systemet og indfører en klimamæssig bevaringsværdi, hvor man undersøger, hvor nemt bygningen kan omdannes, og potentialet for at spare CO2-udledninger, hvis man bevarer den.

”Man kan godt forestille sig, at kommuner i fremtiden afviser en nedrivning, fordi en ombygning vil skabe en stor klimagevinst, hvor argumenterne i dag hovedsageligt er arkitektoniske eller historiske,” siger Rune Andersen.

Fakta

Vi skal bygge mere cirkulært, men problemet er, at de cirkulære løsninger sjældent er skalerbare endnu, og derfor giver det ikke altid økonomisk mening at renovere eller transformere fremfor at rive ned.

Det håber Christian Thuesen, lektor på DTU Engineering Technology, at lave om på gennem projektet CircOp: Circular construction platforms.

”Vi vil gøre ved cirkulært byggeri, hvad Tesla har gjort for bilindustrien – nemlig at drive produktiviteten i et nyt marked indtil det bliver konkurrencedygtigt,” siger han.

Problemet er, at renoveringer ofte er komplekse og usikre projekter, der gør det dyrt at genanvende materialer som f.eks. tegl, men i projektet samarbejder Christian Thuesen med en række virksomheder inden for byggeriet om at minimere spild på tværs af processer.

”Det handler om at tænke industrielt fremfor fra projekt til projekt,” siger han.

Ved at fokusere på tilbagevendende problemer samler de viden fra hvert projekt og gør det tilgængelig på tværs af projekter. Det skaber en infrastruktur af viden, der kan lægge fundamenter for at forandre branchen.

”Den industrielle tankegang kan medvirke til at skalere og accelerere, og det har vi brug for, så genbrugsmaterialer ikke bare bliver for velhavende forstadskommuner,” siger Christian Thuesen.

Ny tilgang

For Ikano Bolig har det medført en række andre fordele at bevare rådhuset. Bygningen har et kælderareal på 5.000 kvadratmeter, som de ikke ellers ville have fået, de genbruger træbrædder og massive døre, og de eksisterende træer og stier bliver også bevaret.

Generelt tror Rune Andersen på, at renoveringer og ombygninger er på vej frem. Tal fra Bygherrebarometeret 2024 viser, at bygherrerne i stigende grad foretager renoveringer, mens nybyggeriet er faldende.

”Vi ser flere og flere projekter, især i København, hvor bygherrerne tænker i at transformere frem for at nedrive. Så jeg tror, at mindsettet er ved at ændre sig,” siger Rune Andersen.