Affaldets vej i laboratoriebygning 112
De nye faciliteter opfylder de høje standarder, der stilles for at være med på verdensplan inden for forskning og laboratoriearbejde i miljø- og ressourceteknologi.
”Vi kan nu udføre forsøg i langt større skala end tidligere, fordi de nye faciliteter giver bedre plads til affald og bedre mulighed for at neddele materialet til en størrelse, hvor vi kan håndtere og analysere det,” uddyber Cathrine Tamstorf, der har været med til at udarbejde nye retningslinjer for laboratoriearbejdet.
Det grove arbejde såsom modtagelse og håndtering af alt lige fra skraldespande og madrasser til solceller foregår i stueplan, mens test og analyse af de findelte affaldsprøver foregår i laboratorier højere oppe i bygningen. For eksempel foregår de kemiske og mikrobiologiske analyser på de øvre etager. Her er det vigtigt at opretholde et så rent miljø som muligt for at sikre nøjagtige og pålidelige analyseresultater.
Laboratorierne giver med deres glasvægge kollegaer og gæster mulighed for at følge med i forskernes eksperimenter og aktiviteter. Cathrine Tamstorf tilføjer, at det også bidrager til et godt læringsmiljø.
In-house instrumenter
På førstesalen arbejder Mikael Emil Olsson som analysekemiker og hjælper forskerne med at foretage målinger af deres prøver ved hjælp af avanceret måleudstyr i millionklassen. Han viser et udsnit af de prøver, der er linet op på bordene i analyselaboratoriet:
”Disse jordprøver er hentet dybt nede fra jorden på en mark og bliver målt for pesticider. Og alle disse blå små flasker indeholder vandprøver, der skal måles for PFAS.”
Tidligere, hvis Mikael Emil Olsson fik til opgave at måle koncentrationen af f.eks. PFAS i en prøve fra et forskningsprojekt, sendte han den videre til et kommercielt laboratorie, hvor en måling ville koste op mod flere tusinde kroner per prøve. I dag kan han foretage en måling af PFAS på stedet ved hjælp af højt avancerede instrumenter, der kan levere et resultat på en halv time.
Udvikling af nye rensemetoder
PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) er en stor gruppe af kemiske stoffer, der er problematiske, fordi de ikke nedbrydes og er meget mobile i miljøet samt kan ophobes i mennesker og dyr.
Anders Baun er professor på DTU Sustain og skal lede et nyt PFAS-center, der i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skal samle ny viden om effekterne af PFAS. Han fortæller, at de nye faciliteter og ikke mindst det nye udstyr udgør et betydeligt løft, der muliggør avancerede analyser.
”Med vandprøverne måler vi koncentrationerne af PFAS før og efter oprensning af spildevand. Det er vigtigt, fordi grænseværdierne for PFAS i søer og åer er sat meget lavt. De er så lave, at det teknisk set kan være meget svært at få niveauerne helt derned, hvor det er sikkert at udlede spildevand. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye teknologier, som dels kan forbedre rensemetoderne, dels kan dokumentere deres virkning, så vi bedre kan håndtere og afværge PFAS-forurening,” uddyber Anders Baun.
Stabilisering af deponeret affald
Et andet eksempel på den forskning, der udføres i laboratoriet, er forsøg med affald, der er gravet op på Københavns største affaldsdeponi AV Miljø. Her undersøger det, om man ved at trykke luft ned i det iltfattige affald kan stabilisere affaldet hurtigere, sådan at kulstoffet i affaldet bliver omsat til CO2, i stedet for det meget kraftige drivhusgas metan, der dannes, når der ikke er ilt til stede.
Charlotte Scheutz, der er professor på DTU Sustain og sektionsleder for forskningsgruppen affald, ressourcer og cirkularitet, fortæller, at laboratoriets nye store aftræksskabe muliggør større forsøgsopstillinger.
”Forskere og studerende kan arbejde i hele højden fra gulv til loft med henblik på at optimere og designe forsøg i fuld skala. I forsøget med deponiaffald pakkes affaldet i kolonner. Det gør os i stand til at designe et fuldt skala beluftningsforsøg, der gennemføres på affaldsdeponiet på Avedøre Holme,” uddyber Charlotte Scheutz.
Samlet set kan de videnskabelige forsøg, der foretages i laboratoriebygning 112, koges ned til, at de bidrager til en større viden om og forståelse af, hvordan samfundet kan genanvende så stor en andel som muligt af det dannede affald eller minimere dannelsen af affald i første omgang.
