En genforhandling af aftalen bag den kommende kandidatreform på universitetsområdet er faldet på plads. For DTU betyder det, at universitetet fortsat skal omlægge 15% af sine nuværende kandidatuddannelser til erhvervskandidatuddannelser.
Men hvor universitetet før skulle omlægge alle disse til 4-årige erhvervskandidatuddannelser, kan DTU nu omlægge uddannelserne til en alternativ 1+2 erhvervskandidatuddannelse. Her tages det første uddannelsesår som et fuldtidsstudie med SU, mens de sidste to år er et virksomhedsforløb med sideløbende studier.
”Det er en løsningsmodel, vi selv er kommet med, og vi er meget positive over, at politikerne har lyttet. Muligheden for at starte med at studere på fuld tid vil gøre det langt lettere for internationale studerende at finde en virksomhedsplads,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Sammen med landets øvrige universitetsrektorer og Danske Studerendes Fællesråd har han under en høring på Christiansborg sidst i november foreslået, at den alternative 1+2 erhvervskandidatmodel blev en del af den politiske aftale.
Brug for flere ingeniører
Oprettelsen af en 1+2 erhvervskandidatuddannelse er kun gældende for ingeniør- og STEM/IT-området.
DTU’s rektor ser det som et udtryk for, at man politisk har lyttet til erhvervslivets advarsler om den ingeniørmangel, Danmark allerede står i, og som fortsat kun vil vokse.
Om tre år planlægger aftalepartierne bag reformen at evaluere forløbet. Det er ifølge DTU’s rektor vigtigt, så diverse udfordringer, der måtte komme undervejs, kan samles op og løses.
”Vi ser ind i at skulle rekruttere rigtig mange, både danske og internationale, studerende til et helt nyt uddannelsesforløb. Det bliver en udfordring, men vi går konstruktivt til arbejdet, for samfundet har brug for flere ingeniører, ikke færre,” siger Anders Bjarklev.
Kandidatreformen vil i 2032 være fuldt implementeret.
