Simulator skal forudsige CO₂’ens skæbne i undergrunden

Algoritmer beregner kemiske reaktioner

Forskernes arbejde sker i regi af det store grønne partnerskab INNO-CCUS, som er finansieret af bl.a. Innovationsfonden.

”Vores gruppe på DTU Kemi har gennem mange år udviklet algoritmer, der kan beregne, hvordan kemiske reaktioner forløber, og i dette projekt kan vi bidrage med algoritmer, der beregner, hvordan CO2 vil opføre sig under forskellige temperaturer, tryk og i mødet med andre stoffer i undergrunden som f.eks. saltholdigt vand, mineraler eller kulbrinter, som er rester i et udtømt olie- og gasreservoir,” siger lektor Wei Yan, som er leder af DTU’s bidrag til simulatoren.

Med simuleringerne vil det også være muligt at vurdere, om den planlagte injektion kan blive kompromitteret af uønskede fænomener.

”Der kan opstå forskellige uønskede kemiske reaktioner, når CO2’en injiceres. Hvis der f.eks. er saltholdigt vand til stede, kan der opstå en udfældning af saltet, der kan føre til blokeringer i de brønde, som giver adgang til undergrunden. Det er viden, som kan være med til at give et retvisende billede af, hvor meget CO2 man kan lagre det pågældende sted, og med hvilken hastighed man kan udføre opgaven. Det er informationer, som i sidste ende kan være udslagsgivende for, om stedet er egnet til CO2-lagring.”

Forudsiger flere hundrede år frem

Hvis stedet er egnet, kan simuleringer også forudsige, hvordan CO2’en vil udbrede sig i undergrunden efter injektionen, samt hvordan drivhusgassen stabiliserer sig over tid – i op til hundredvis af år – både rent geologisk og rent kemisk. Begge dele kan hjælpe med at holde drivhusgassen fanget i lang tid, hvilket er hele formålet med lagringen.

Forskerne har frem til 2027 til at udvikle simulationsprogrammet. Programmet skal derefter frigives og udbydes som et gratis redskab, som kan anvendes af alle, der skal beslutte beliggenheden af fremtidige CO2-lagre.